Det er en stor fornøjelse for SMIF trænerteam at kunne præsentere en ny træner til teamet.
Simon Engberg Christiansen har nemlig sagt ja til at indgå i vores fantastiske SMIF holdsamarbejde og vil være med fra starten d. 25.7.
Vi er sikre på de fleste af drengene kender Simon fra Svinninges 1. hold og vi trænere har da også svært ved at få armene ned over Simon vil være med.
Vi glæder os meget til opstarten og byde Simon velkommen.
Samtidig vil vi gerne takke Frederik for det gode samarbejde og alt det du har givet os og drengene igennem SMIF tiden.
Vi håber du er klar på at være med igen senere.
Simon sætter lidt ord på sig selv
Mit navn er Simon Engberg Christiansen
Jeg er 22 år (23 på lørdag).
Jeg spiller på førsteholdet i Svinninge IF som jo skal spille i serie 2 den kommende sæson.
Derudover har jeg også spillet i Holbæk en del år, både som ungdom og senior, plus et halvt år i FC Roskilde, indtil jeg løb ind i nogen slemme knæskader.
Jeg synes det kunne være sjovt, at være en del af dette projekt, og jeg håber I vil tage godt imod mig.
Og så håber jeg at jeg kan lære fra mig til spillerene.
Vi byder Simon hjertelig velkommen.