Nordvestnyt skriver følgende om lørdagens topkamp:
Tølløse 0-0 Svinninge
Der var vigtige point på spil, da Tølløse lørdag havde besøg af Svinninge. Det var en direkte duel mellem to hold, der i foråret står til at skulle kæmpe om oprykning til serie 2.
Lørdagens kamp lignede en klassisk forårspremiere, hvor benene lige skulle findes. Samtidig er det i sekspointskampe som disse vigtigt, at man ikke taber.
– Et festfyrværkeri af flot fodbold blev det aldrig, men til tider var der gode takter. Jeg vil sige, at vi havde de største chancer, og derfor kunne man godt argumentere for, at vi kunne have taget de tre point. Vi lever dog fint med det ene point, og vi bruger det som en påmindelse om, at der stadig er et arbejde, der skal gøres, i alle kampe, og at der stadig er plads til finjusteringer, sagde Svinninge-træner Anders Bo Hansen.
– Vi spiller sådan set en ret flot kamp. Vores forsvar stod utroligt stærkt, og vi var det bedste hold, men vi udnyttede ikke vores chancer,- sagde Tølløse-træner Kim Kristiansen.
Vores målmand Anthon Emde blev efter kampen hædret som kampens spiller, med flotte 10 stemmer.